• Yvirlit
  • Prenta
  • RSS hald

Mariu vísa fyrra

 

Mariu vísa seinna

 

CCF 150 A

TSB B 16

 

1 Jesus kom ad ene aae,

har sad Maria við bekk at tvá,

 

2 “Hør tað, Maria, eg tali til din,

giv mig drikke af kieren tin.”

 

3 “Mine kier ere ikke ren,

vil du drikke af minen loven tvem?”

 

4 “Vart tú så ren som Maria, moder min,

da skulde eg drukket af tinen loven tvem.”

 

5 Hun svor tað af munni,

hun var saa sker en nunne.

 

6 Hun sor tað af psaltere bog,

at hun ikke mand i løndom tog.

 

7 “Sver ikke, sver ikke, sindig viif,

tre gange børn paa jorderig.

 

8 Det første med din fader,

det andet ved din broder.

 

9 Det tredie ved din sognepræst,

og da var sinden aller størst.

 

10 Maria faldt paa sine knæ:

“Selver Jesus, skrifte mær!”

 

11 “Så skal jeg dig skrifte,

det skal være din gifte.

 

12 Du skal ude gange

nie vinter lange.

 

13 Troe frost og kolden sne,

barfod og i ingen skoe.

 

14 Barfod, ved et hovedlin,

så skal du bøde for sinder dine.”

 

15 Maria tog at gange,

nie vinter lange.

 

16 Trode frost og kolde fonn,

barfod og i ingen skoen.

 

17 Barfod, ved et hovedlin,

så bødte Maria for sinder sine.

 

18 Nie vinter forliden var,

atter kom Jesus i samme stað.

 

19 “Hør det, Maria, eg tali til din,

hvor liger dig skriften min?”

 

20 “Så liger mær skrivten din,

som jeg drak hver dag klaren vin.”

 

21 “Det skal du have for tålmodighed din,

tjene Marie moder min.

 

22 Tjene Marie, moder min,

sju gange klarere end solen skin.”

CCF 150 A

TSB B 16

 

Handrit: Savn Hammershaimbs (AM, Access. 4).

 

Útgávur:

1. Danmarks gamle Folkeviser X. Udgivet 1933-65 af H. Grüner-Nielsen, Karl-Ivar Hildeman, Erik Dal og Iørn Piø, s. 205.

2. Føroya kvæði (N. Djurhuus  greiddi til útgávu 1972), Band VI, s. 146.

3. Føroya kvæði (Inngangur og úrtøk eftir Dánjal Niclasen, 2003) 30. bind, s. 53.

 

Heimild: Hammershaimb eftir ókendum.

 

B 16 Mariu vísa seinna (Mary Magdalene’s conversion)

Kristus (cD, cN: ein gamal maður) hittir Mariu Magdalenu og biður hana um vatn. Hon hevur einki krúss, men hann sigur seg vilja drekka úr hondum hennara, um hon er jomfrú. Hon svør, at tað er hon, men hann sigur henni, at hon hevur átt trý børn, eitt við pápanum, eitt við beiggjanum og eitt við presti. Hon fellur á knæ fyri honum og biður hann skrifta sær, men hann sigur við hana, at fyrst noyðist hon í nógv ár at líða harðan sakn úti í oyðimørkini. Eftir hetta hittir hon aftur Kristus og sigur, at hon einki leggur í revsingina. Hann lovar henni náði.

á føroyskum: CCF 150 (eisini á donskum, íslendskum, norskum og svenskum)

 
 
Nám Hoyvíksvegi 72 Tórshavn Tel. + 298 755150 snar@(if you can see this please update your browser)snar.fo © Nám 2017