• Yvirlit
  • Prenta
  • RSS hald

Kongur og jomfrú

 

CCF 146 A

TSB D 136

 

1 Tað býr ein jomfrú fyri sunnan Lund,

til hende beder kongen i Øresund.

 

2 “Tað býr ein jomfrú i Østerkongerige,

vi ville hende både lokke og svige.

 

3 Vi lokke hende for guld så rød,

thi hende er fader og moder fra død.

 

4 Han sendte hende det første,

det røde guld i kiste.

 

5 Hann sendi henni tað annað,

tað reyðargull í kannu.

 

6 Hann sendi henni tað triðja,

gullbelti um sína miðju.

 

7 Hann sendi henni tað fjórða,

silvurspentar skógvar.

 

8 Hann sendi henni tað fimta ting,

ein so fagran gullring.

 

9 Han sendte hende en nattergale,

han kan så vel med jomfruer at tale.

 

10 “Hør du, favre nattergale,

hvad vil din herre for de gaver have?”

 

11 “Det vil min herre for de gaver få,

eders vilje og bliden ja.

 

12 Det vil min herre for de gaver have,

eders vilje og bliden tale.”

 

13 “Dog mig er fader og moder fra død,

han lokker mig ikke for guld så rød.”

 

14 Den jomfru står inden højelofts svale,

hun ser skib efter havet fare.

 

15 Sejlene vare af silke ren,

og masterne vare af hvide hvalben.

 

16 Snekkjan rennur í stríðan streym,

og so sendi hon sínar gávur heim.

 

17 Gull tað reyða eftir bunkanum rann,

so sendi hon sínar gávur fram.

 

18 “Du bed din herre sejle og ro,

slet aldrig da skal han få min tro.

 

19 Du bed din herre sejle over å,

slet aldrig skal han mig i talen få.”

 

20 So skiltust tey um Oyrarsund,

[og frúgvin búði aftur for sunnan Lund].

 

CCF 146 A

TSB D 136

 

Handrit: Schrøters Blandinger . Savn Hammershaimbs (AM, Access. 4), nr.

29.

 

Útgávur:

1. Danmarks gamle Folkeviser X. Udgivet 1933-65 af H. Grüner-Nielsen, Karl-Ivar Hildeman, Erik Dal og Iørn Piø, s. 79

2. Føroya kvæði (N. Djurhuus  greiddi til útgávu 1972), Band VI, s. 137.

3. Føroya kvæði (Inngangur og úrtøk eftir Dánjal Niclasen, 2004) 31. bind, s. 136.

 

Heimild: Úr Suðuroy: Johan Hendrik Schrøter (1771 -1851), Vági.

 

D 136 Kongur og jomfrú (The proposal by gifts)

Ein riddari sendir ungari moyggj dýrmætar gávur og roynir soleiðis at vinna hana. Ymiskir endar: cD: Hon sendir honum vakurt skip at lata hann vita, at hon viðurkennir hann. cD: Mamma hennara (F: ein náttargali, ið dugir at tosa, sum er ein av gávunum frá honum) avdúkar, at hann hevur einki gott í hyggju. cD: Biðilin kemur sjálvur, fer heim við moynni og giftist við henni.

á føroyskum: CCF 146 (eisini á donskum)

 
 
Nám Hoyvíksvegi 72 Tórshavn Tel. + 298 755150 snar@(if you can see this please update your browser)snar.fo © Nám 2017