• Yvirlit
  • Prenta
  • RSS hald
Tú ert her:
 

73. a) DROSLINEBBUR b) DROSSILSKEGG

a) Frásøgn úr Fugloy.  b) Frásøgn av Syðradali

En konge har en eneste datter, som han forkæler. Der findes en lus på hende som lille; den sættes i en smørtønde for at fedes og bliver næsten så stor som en kat. Så bliver skindet flået af den og udspilet. Kongen siger, at den, som kan gætte, af hvilket dyr skindet er, skal have prinsessen. Men ingen af de mange bejlere kan gætte det. Tilsidst gætter en bejler rigtigt, men hun vil ikke have ham, det ”drosselnæb” han er: hun ønsker en mand med grønt skæg. Manden lægger sig bedrøvet på en høj i udmarken og hører en røst inde i højen. En moder (huldre) fortæller for at dysse sit grædende barn i søvn historien om prinsessen og luseskindet: frieren, som havde gættet rigtigt, var tåbelig - han skulde blot male sit skæg grønt. Dette gør manden, forklæder sig, frier igen og får prinsessen. Da de drage afsted sammen, komme de forbi store flokke, først af får, så af kør, og endelig et dejligt slot; hun spørger, hvem der ejer alt dette, og får at vide, at det er Drosselnæbs ejendom. Hun angrer da stærkt, at hun forskød ham, og spørger sin mand, hvor hans eget hus er. Han ejer intet, men vil grave sig en jordhule, siger han. Her leve de en tid; han er ude om dagen og bærer hende mad hjem om aftenen. Nu skal Drosselnæb have bryllup, fortæller han en aften og tvinger hende til at gå med til bryllupet. Efter måltidet bringer han en mængde skeer, knive og gafler, som han får hende til at skjule under skørtet. Sølvtøjet savnes. Der danses; Drosselnæb tvinger prinsessen til at danse med sig, og sølvtøjet ramler ned på gulvet. Da åbenbarer han sig for hende: han og Drosselnæb er en og samme person. Så holdt de bryllup.

Frásøgn: Jóhan Hendrik Matras, Kirkju

Ovenstående variant (a) er opskreven efter fortælling af J. H. Matras, Kirke, Fuglø. - I en anden variant (b), fortalt af Erika Katrine Johannesen, Sydredal, Kalsø, kaldes frieren Drossilskegg og æventyret ligeså. Drossilskegg stemmer temmelig nøje med Droslinebbur undtagen i slutningen. I det førstnævnte findes det træk, at Drosselskæg, da han har malet sit skæg grønt og skal fri anden gang, på vejen møder en tigger, som han overtaler til at bytte klæder med sig. Slutningen i Drossilskegg fortælles således: Drosselskæg skal have bryllup; prinsessens mand i jordhulen foregiver, at Drosselskæg har anmodet ham om at bede hende komme tilstede og pynte hans brud; hun siger nej; da kommer Drosselskæg selv og beder hende; hun går med ham til slottet, hvorpå han åbenbarer sig for hende. Momentet med det stjålne sølvtøj findes ikke i variant b.

Det færøske æventyr står nærmere ved det tyske ”König Drosselbart« (Grimm) end ved de nordiske varianter. Sé æventyrlisten (tillæg).

Frásøgn: Erika Katrina Johannessen, Syðradali

Jakob Jakobsen: ”Færøske folkesagn og æventyr”, 1898-1901

Ævintýrið er her endurgivið við stavseting Hammershaimbs.

73 a  AT 621, AT 900

73 b AT 621

 

Viðkomandi tilfar

 
 
Nám Hoyvíksvegi 72 Tórshavn Tel. + 298 755150 snar@(if you can see this please update your browser)snar.fo © Nám 2019