• Yvirlit
  • Prenta
  • RSS hald
Tú ert her:
 

71. a. KLÓKA MARGRETA B. KLÁREYGA

 

Varianter af æventyret om den narrede forfører eller prinsesserne i tårnet. Se tillæget til æventyrlisten. - En fjærnere variant er nr. 31: Kongadóttirin, ið duld var inni í átjan ár.

 

Klóka Margreta

Frásøgn úr Porkeri

Det bliver spået tre kongedøtre, at de skulle føde hver sit uægte barn. Kongen skjuler dem i et afsides hus og lader en pige ved navn Margrete varte dem op. Alle fire få hver sit guldæble, hvorpå det kan ses, om pigerne indlade sig med mænd. En ung mand forklæder sig som kvinde, bliver indladt og forfører kongedøtrene, men ikke den mistænksomme Margrete. Hun overlister ham ved at skyde til sengen, så den falder ned med ham gennem en overdækket åbning i gulvet; han er da udenfor huset og må gå sin vej. Da kongen vil se guldæblerne, frelser Margrete prinsesserne ved at lade dem, en for en, forevise ham hendes eget æble, som går på omgang imellem dem. Børnene, som prinsesserne føde, lægger Margrete i en kurv og bærer dem hemmeligt hen til forførerens hus; men han dræber dem. Margrete går hver nat hen i hans have og tager hans kostbareste urter. Han lader gøre en kunstig stol, som han sætter ved indgangen; den skal klemme sammen om hende, når hun sætter sig i den, og banke hende. Men hun tager sig i agt. Han kommer til; de brydes, og hun får kastet ham ned på stolen, som holder ham fast og banker ham. Ilde forkommen bliver han funden næste morgen, og bud udsendes efter læge. Margrete tager mandsklæder på, gør sig ukendelig, går hjem til ham og udgiver sig for doktor. Hun hugger det størknede blod ud af sårene, lægger så en indvendig med salt bestrøet fårehud om hans krop og for-lader ham i en ynkelig tilstand. Idet hun går ud, skriver hun på ”bjælken”: ”Dette har den snilde Margrete gjort.” Da manden er bleven rask, lader han, som han er bleven forsonet, gør afbigt og frier til hende. Hun tager på skrømt derimod. Derpå laver hun i forening med prinsesserne en voksfigur, der ligner hende selv, pynter den på bryllupsdagen med sine egne klæder og sætter den op i sin seng. En skindpose (bælg) med bukkeblod binder hun under klæderne på den. Om aftenen kommer brudgommen til sengen, drager sit sværd og render det igennem voksfiguren. Prinsesserne og Margrete gør anskrig; han bliver greben og fængslet. Til sidst bekender han, at han har dræbt børnene, hvorpå han bliver hængt.

Frásøgn: Elsebeth Malena Jaspursdóttir, Porkeri

 

Frásøgn úr Sørvági

En brudstykkeagtig variant af foranstående i Porkere på Suderø optegnede æventyr haves fra Sørvåg på Vågø under titlen Kláreyga, som her er den snilde piges navn. Det danske æventyr ”Jomfru Klarøje” (E. T. Kr., Jy. Folkm. V, nr. 15) har kun navnet tilfælles med det færøske, men er ellers en variant af ”Den lille and” (GÆv. 35). Indholdet af fær. Kláreyga er i korthed følgende:

En herremandssøn efterstræber tre på et afsides liggende slot indespærrede kongedøtre. Han slipper ind ved at omskabe sig til fugl og forfører prinsesserne; men ternen, Kláreyga, undgår ham. Hun narrer ham ved at rede seng over vandhuset (ganske ligesom i hovedæventyret, nr. 31). Da kongen vil se prinsessernes guldæbler (de ere blevne sorte), hjælper Kláreyga dem med sit eget æble. Hun bringer prinsessernes børn i en kurv hemmeligt hen til herremandssønnen. Denne vil hævne sig, laver en kunstfærdig stol med knappenåle, som skal stikke Kláreyga; men hun får fældet ham selv ned på stolen. Enden er den, at han får respekt for Kláreyga, frier til hende og får ja mod højtideligt løfte om ikke at hævne sig.

Klóka Margreta og brudstykket Kláreyga danne sidestykker til det som nr. 31 meddelte æventyr: Kongadóttirin, ið duld var inni í átjan ár. Dette står dog mere for sig selv og afviger i flere hovedtræk fra de danske æventyrformer, ved hvilke Klóka Margreta står langt nærmere. Oftest er det en snild terne, der frelser prinsesserne og spiller forføreren puds; men undertiden (således i ”Prinsesserne i tårnet”) træder den yngste prinsesse i stedet for ternen. I fær. nr. 31 er der kun tale om en enkelt prinsesse og ingen terne; prinsessen er selv den snilde, og trækket med guldæblerne er borte.

Frásøgn: Lovisa Djonesen, Sørvági (Eftir Jóhonnu Jógvansdóttur, Kvívík)

Jakob Jakobsen: ”Færøske folkesagn og æventyr”, 1898-1901

Ævintýrið er her endurgivið við stavseting Hammershaimbs.

71 AT 883 B

 

Viðkomandi tilfar

 
 
Nám Hoyvíksvegi 72 Tórshavn Tel. + 298 755150 snar@(if you can see this please update your browser)snar.fo © Nám 2019