Frásøgn úr Oyndarfirði

En prinsesse, som er til alters, mister oblaten ud af hånden, og en mus løber afsted med den. Prinsessen bliver syg. Der lyves på en tjenestedreng ved hoffet, at han har sagt sig i stand til at gøre prinsessen rask; men han benægter dette. Hofmændene stikke øjnene ud på ham og føre ham ud i skoven, hvor han klatrer op i et træ for at være i sikkerhed for de vilde dyr. Vilde dyr samles under træet og samtale: kongedatteren vil blive helbredet, om hun får oblaten igen, som musen leger med under alteret; vand, som hidtil har manglet i kongsgården, fås ved at slå på en klippe; den unge mand, som man har stukket øjnene ud på, kan få synet igen ved at vaske sig i en kilde under træet. Derpå gå dyrene deres vej. Drengen bader sig i kilden og får sit syn tilbage. Han tager oblaten fra musen, og prinsessen bliver rask. Vand skaffer han også på den angivne måde. Hofmændene ere nu endnu misundeligere end før og lokke drengen til at fortælle, hvorledes han har fået sit syn igen. En af dem lader sine øjne stikke ud, klatrer op i træet, hvorunder dyrene samles, og venter at få hemmeligheder røbede. Dyrene komme og ere ilde fornøjede: hvad de talte om sidst er blevet røbet. De overfalde en ræv, som kommer gående, idet de antage ham for sladreren; men ræven får øje på manden oppe i træet og gør anskrig, hvorpå dyrene klatre op i træet og rive manden ihjel.

Frásøgn: Anna Sofía Joensen, Oyndarfirði

Jakob Jakobsen: ”Færøske folkesagn og æventyr”, 1898-1901

Ævintýrið er her endurgivið við stavseting Hammershaimbs.

74 AT 613