36
Grundlógin
N.F.S. Grundtvig kendi væl umstøðurnar í Føroyum. Tá grundlógin varð sam-
tykt í Danmark í 1849, gjørdi Grundtvig í ríkisdegnum vart við tað órími
liga í, at føroyingar ikki sjálvir kundu gera av, hvørjar lógir skuldu galda í
Føroyum. Serliga hevði hann at tí skúlaskipan, sum danir hildu skuldi vera í
Føroyum, at skúlin skuldi vera danskur, av tí at kirkjumál vóru donsk.
Grundtvig førdi við sama høvi fram, at føroyingar hava varðveitt gamlan
siðaarv á mannamunni í kvæðum og vísum, og vísir á, at hesin arvur hevur
verið livandi millum fólk. Soleiðis var ikki í Íslandi. Har fanst hesin skald
skapur bert í skrivligum keldum.
Í 1845 yrkti N.F.S. Grundtvig ein tátt um føroyska skúlamálið, “Fru Saga hun
bygged fra Hedenold”.
1. Fru Saga hun bygged fra Hedenold,
Hvor Bølgerne blaane i Norden,
Hun havde sin Lystborg paa grønne Vold
I Skoven ved Isefjorden.
2. Naar trætte blev Kæmper, og Salen hed,
Og Tungen blev tør i Munden,
Da Odin han immer til Saga red
Paa Slejpner i Middagsstunden.
3. Der ventede paa ham en Læskedrik
I Sagas det glatte Guldbæger,
Hun skjænkede for ham med yndigt Blik,
Det Sjælen som Vin vederkvæger.
4. Hun havde et Spejl af det bedste Glar,
I det saaes alle Idrætter,
Det hos sig i Barmen hun trøstig bar
Og brugte i Maaneskins-Nætter.
5. Og alt, hvad hun øjned i Spejlet klart,
Det laa hende brat paa Tunge,
Og fød fra Læben saa let og rart
Som Fugle i Lunden sjunge.
6. Men hvor er Fru Saga nu bleven af?
Er end hun paa Jord at fnde?
Hvad heller hensovet og lagt i Grav,
Med Runer kun til sit Minde?
7. Fra Island det Sorgens Budskab lød :
Hun er ikke mer i Live,
Hun blegnede ved „den sorte Død”
Og lader sig ej opskrive.