37
Við “fuglekvidder” verður helst sipað til føroyska málið. SumGrundtvig málber
seg í táttinum, heiðrar hann tí føroyska málinum og mentanini. Hann hevur
at dønum fyri at royna at køva málið og mentanina við at skipa skúlaskapin í
Føroyum eftir donskum leisti.
8. Fra Fære dog hid over salten Sø
Der kom en Fugl lillebitte
Og sang: „Jeg kjender endnu den Ø,
Hvor Odin kan Saga hitte.
9. „Hun legte Skjul med den sorte Død
Og pipped ej, naar han kaldte,
Hun blev vel rynket, men er dog sød
Og rørig bag Sø den salte.
10. „Naar Kæmpeviser og gamle Ord
De fyde fra hendes Tunge,
Da springe de smaa paa Bænk og Bord,
Saa danse de gamle og unge.
11. „Og red kun Odin en Gang i Løn
Paa Otteben over Bølge,
Da blev Fru Saga vist ung og skjøn,
Det nænner jeg ej at dølge.” —
12. Nu, Skolemester! hvad skader dig?
Faar ondt du af Fuglekvidder?
Du møder ej Saga paa din Vej,
Endsige da Gudhjems Ridder.
13. „Ej bryder jeg mig om Bragesnak,
Men agter dog paa Tendensen,
Og hader til Bunds alt Hedningpak,
For jeg hedder Kristen Jensen.
14. ,,Jeg lugter det godt, der er en Hex,
Der holder end Pugeskole,
Hvor Ungerne fniser og slaas og trækk’s
Og springer paa Borde og Stole.
15. „Men bi til Sommer, du Saga prud!
Til Kristen da sadler Havhesten:
Af Halsen jeg river dig Tungen ud,
Saa snakkes vi siden om Resten.’’ —
16. O, Skolemester! ihvad du gjør,
Forgrib dig dog ikke saa saare!
For ellers din Død vi sikkert spør
Fra Færø med Skibet ad Aare.
17. Har Saga narret den sorte Død,
Og springes der, naar hun sjunger,
Da har herefter hun ingen Nød,
Utallige er hendes Tunger.
18. Da bygger vi hende en Borg paa Fjæld,
Til Skue for hele Norden,
En Løvhytte ved hvert Kildevæld,
Og yndigst ved Isefjorden.
19. Hun med Guldbæger og Læskedrik
Skal være vor Skolefrue,
Sit Spejl da hænger med yndigt Blik
Hun midt i vor Skolestue.
20. Der ser vi ingen med Pukkelryg,
Med Ris og med lange Negle,
Der ser vi ingen med Pungparyk,
Der slikkes ej Smør af Hegle.
21. Der ser vi Guder og Helte kun,
I Fløjel og Vadmel sammen,
Og sluge hvert Ord fra Sagas Mund,
For Alvor og dog med Gammen.
22. Saa, Kristen Jensen! pak du kun ind
Stygotius ogsaa vil skifte,
Og farer saa vel, med første Vind,
Til Kina, lidt Gavn at stifte!
Niðurlag:
Skjøn Havfru hun danser paa Tilje.
Kap. 3 - Grundtvig