“Øskudólgur og sópingarkona“ er nr. 189 í “Føroya kvæðum“, har prentað í fýra uppskriftum:

A - seks ørindi, er eftir Svabo frá 1781-82, prentað í “Svabos færøske visehåndskrifter“, sum Christian Matras greiddi til útgávu, 1939.

B - sjey ørindi, er úr fyrstu bók, ið prentað varð á føroyskum, “Færøiske kvæder“ hjá H.C. Lyngbye, 1822.

C - átta ørindi, er úr “Fugloyarbók“ undan 1854.

D - átta ørindi, er úr handriti, sum liggur í savni á Landsbókasavni Íslands, Alexandur Weihe, sum livdi frá 1825 til 1870, skrivaði.

ØSKUDÓLGUR OG SÓPINGARKONA

1. Øskudólgur og sópingarkona

hildu sær at gaman,

hvussu skulu vit liva,

tá ið vit koma saman?

2. Vit skulu taka tráðu í hond,

ganga oman við á,

fiska okkum smásíl

og føða okkum svá.

3. Hvussu skulu vit liva,

tá ið síl eru eingi í á?

Vit skulu okkum í havið út

stóran físk at fá.

4. Hvussu skulu vit liva,

tá ið fiskurin vil ikki bíta?

Vit skulu okkum í bóndans garð

at treskja kornið hvíta.

5. Hvussu skulu vit liva,

tá ið bóndin eigur einki korn?

Vit skulu taka lúður í hond

og blása hart í horn.

6. Hvussu skulu vit liva,

tá ið hornið vil ikki láta?

Vit skulu taka hamar og tong

og smíða skip og bátar.

7. Hvussu skulu vit liva,

tá ið báturin vil ikki ganga?

Far tær aftur í dungan út,

eg vil ikki við teg pranga!

Henda uppskriftin líkist mest brigdinum hjá Lyngbye, við tað at spurningarnir og svarini eru øll tey somu, og tað er ørindarøðin eisini. Í hinum brigdunum eru onkur frávik, t.d. ljóðar seinasta ørindið hjá Svabo:

“Hvussu skalt tú føða meg,

tá ið plógvið vil ikki ganga?”

“Far tú teg til meinvitis,

eg vil ikki við teg pranga!“

Og tey bæði seinastu ørindini hjá Alexanduri Weihe ljóða:

“Hvussu skulu vit liva,

tá ið bátur vil ikki ganga?“

“Lesullarlagdar heinta vit

og ganga niðan í haga“. -

“Hvussu skulu vit liva,

tá ið ull at finna er sjáldsamt?“

“Far tú tær til meinvitis,

tú mást ei longur nálgast.“

Fara vit nú í norðurlendska kvæða- og vísuheimin, finna vit hetta skemtikvæðið víða um, umframt í Føroyum í øllum trimum skandinavisku londunum og í Íslandi eisini. I verkinum “TSB“ hevur vísan frámerkið 7 undir skemtikvæðunum og verður lýst soleiðis: „Girl asks future husband how he will provide her“ - genta spyr hann, hon skal giftast við, hvussu hann ætlar at breyðføða hana.

Í grannalandinum vestanfyri er vísan at finna í uppskrift við seks ørindum, “Kvæði af pilti og stúlku“, nr. 95 í heildarútgávuni “Íslenzk Fornkvæði“. Har er einki ørindi, sum ikki eisini er í okkara vísu.

Nakað væl øðrvísi er, fara vit til donsku uppskriftina, sum vit finna á prenti í fyrra bindinum av verkinum “Danske folkeviser - fra riddersal til borgestue“, sum H. Grüner-Nielsen legði til rættis, og Martins forlag gav út í 1925.

“Hvormed vil du føde mig“ eitur vísan á donskum. Hon er næstan dupult so long sum flestu aðrar norðurlendskar uppskriftir - eisini okkara, og tað kundi bent á, at vit her hava upprunavísuna, ella í hvussu so er eina høvuðsfyrimyndina.

Vit endurgeva hana her í síni heild:

1. Møen og den liden smaasvend,

de talte deres gammen tilsammen

“Hvormed vil du føde mig,

naar vi er kommen tilsammen?“

2. “Hvormed vil du føde mig,

men du est ikke rig?“

“Da vil jeg fisker blive

og fiske med min Glib.“

3. “Hvormed vil du føde mig,

naar Gliben kan ikke gaa?“

“Da vil jeg tage mig plejl i Haand

og stande i bønders lo.“

4. “Hvad da vil du gøre af mig,

naar manden haver ikke korn?“

“Da vil jeg blive en hyrde

og lege udi mit horn.“

5. “Hvormed vil du føde mig,

naar bonden haver ikke fæ?“

“Da vil jeg tage en økse i haand

og fælde de store træ.“

6. “Hvormed vil du føde mig,

naar øksen vil ikke bide?“

“Da vil jeg blive en møller

og male mel hin hvide.“

7. “Hvormed vil du føde mig,

naar dammen brister ud?“

“Da vil jeg blive en hovmand

og ride med glavind og spjud.“

8. “Hvormed vil du føde mig,

naar Herren vord’ dig vred?“

“Da vil jeg blive en grydestøber

og gør’ de potter af ler.“

9. “Hvormed vil du føde mig,

naar leret monne fryse?“

“Da vil jeg blive en Guldsmed

og bo for fruer deres huse.“

10. “Hvormed vil du føde mig,

naar fruer haver ikke guld?“

“Da vil jeg blive en hattemager

og gør’ de hatte af uld.“

11. “Hvormed vil du føde mig,

naar de ville ikke hattene købe?“

“Da vil jeg tage dig ved min hånd,

saa fast om landet at løbe.“

12. “Hvormed vil du føde mig,

naar landet det er øde?“

“Da giver jeg dig Flyv’-fanden i vold,

han kan dig både klæde og føde.“

13. “Hvormed vil du føde mig,

naar fanden vil mig ikke have?“

“Da vil jeg tage både skovl og spade,

så dybt vil jeg dig neder grave.“

14. “Hvormed vil du føde mig,

når jorden vil mig ikke have?“

„Da må du blive med mig i hob

alle dine Dage.“

Soleiðis endar hetta orðaskiftið millum gentu og drong.