Heimildarstaður ikki nevndur

En fattig dreng, Hans, går ud at vandre og kommer til en rise, som tager ham i sin tjeneste. Hans arbejde skal være at give en hest og et æsel føden, og hans løn skal være et par bukser, en kofte og en hætte. Han er hos risen i tre år. Altid hænger en gryde over ilden og koger, men risen forbyder ham at tage låget af. En dag kan han ikke styre sig længer og tager låget af; røgen slår op om ham, og hans hår bliver det bare guld. Gryden holder op at koge, og låget kan ikke lægges på igen. Han beder hesten og æslet om hjælp. Æslet beder ham tage en vandflaske og et træ oppe på loftet: de må flygte begge to. Drengen sætter sig på æslet. Risen forfølger de flygtende; drengen kaster på æslets råd træet bag om sig, og det bliver en stor skov. Risen hugger sig igennem. Drengen kaster vandflasken; den bliver til en stor indsø. Risen vil drikke den ud og drikker, til han revner. Drengen kommer til kongens urtegårdsmand og får tjeneste. Urtegårdsmanden sender ham til kongsgården med urter, pålægger ham at være høflig og tage huen af. Men drengen vil ikke tage huen af. En af kongedøtrene ser en guldlok stikke ned under huen og bliver forelsket i ham. Kongen vil bortgifte sine døtre, kalder sammen til gæstebud og giver hver af døtrene et guldæble, som hun skal kaste til den mand, hun udvælger. Hans bliver anmodet om at tage huen af, men han svarer: ”Nej, min hue skal stå kønt på mit hoved!”1). Den yngste prinsesse kaster guldæblet til Hans. Kongen er vred; men Hans tager huen af, og guldhåret kommer til syne. Han får kongedatteren og siden riget efter den gamle konge. Så hugger han på æslets bøn hovedet af dette og sætter det ved halen. Æslet, som er en af risen omskabt prins, står nu i sin rette skikkelse igen.

1) Dette svar gengives på dansk ved fortællingen af æventyret.[Variant af »Hans med guldhåret« (GÆv. 8)].Frásøgufólk ónevnt

Jakob Jakobsen: ”Færøske folkesagn og æventyr”, 1898-1901

Ævintýrið er her endurgivið við stavseting Hammershaimbs.

72 AT 314