Frásøgn úr Fugloy

Æventyret om »spindepigen og de tre underlige mostre« (GÆv. 50); jfr. ovenfor nr. 2 cde. Skønt titlen (legmeis [lægmai's], huk., doven pige) har en god færøsk klang, stemmer handlingen på enkelte mindre afvigelser nær i sin helhed med andre vel kendte nordiske former af dette æventyr og skal derfor kun blive kort refereret.

Legmeisin er en doven ung pige, som skal giftes. Hendes frier sætter hende på prøve først ved at give hende 36 pund (en »våg«) uld at tilberede til spinding i løbet af et fjerdingår ved den så kaldte tægan. Gammel kone hjælper hende, mod at hun skal kalde hende ”moster” ved bryllupet. Derefter skal pigen spinde den tilberedte uld; en anden gammel kone hjælper hende mod at blive kaldt ”faster” ved bryllupet. Tredje gammel kone hjælper hende med at væve ulden mod at blive kaldt ”bedstemoder”. De tre koner komme til bryllupet, den første med usædvanlig lange fingre, den anden med store poser under øjnene, den tredje har en ualmindelig stor bagdel; disse skavanker sige de, at de have fået af henholdsvis at trevle ulden op (tæga), spinde og væve. Bruden slipper da fri for at gøre sådant arbejde.

Frásøgn: Jóhan Hendrik Matras, Kirkju

Jakob Jakobsen: ”Færøske folkesagn og æventyr”, 1898-1901

Ævintýrið er her endurgivið við stavseting Hammershaimbs.

70 AT 501