Frásøgn úr Fugloy

To venner, en rig og en fattig, gik ud at spasere sammen. De drøftede spørgsmålet, om det nyttede noget, hvad mennesket hjalp, når Vorherre ikke hjalp til; den rige mente, at, når han havde lyst til at gøre en fattig mand rig, kunde han gøre det uden Vorherres hjælp, men den fattige mente nej. - På deres vej træffe de en meget fattig mand, som står og lægger snøre. Den rige vil hjælpe ham, giver ham 100 daler og beder ham anvende dem vel. Om aftenen, da den fattige mand går hjem, stikker han pengeposen ind i hatten, som han sætter på hovedet. På vejen kommer en stor fugl, snapper både hat og pengepose af hans hoved og flyver sin vej. Året efter træffe de to venner, den rige og den fattige, manden igen ved det samme arbejde og lige så fattig som før. Den rige giver ham da endnu en gang 100 daler. Om aftenen gemmer manden pengene på bunden af en gryde med aske, som står under sengen; gryden har stået urørt, siden han blev gift; han vil ikke fortælle sin kone noget, da han er bange for, at hun skal bruge pengene til noget unyttigt. En dag kommer en fattig kone og beder om lidt aske; rebslagerens kone tager askegryden under sengen og giver den anden kone den: den står jo til ingen nytte. Da de to venner året efter træffe manden igen, er han lige så fattig som før. Den fattige ven siger, at nu vil han prøve på at hjælpe manden, og giver ham et blylod til en fiskesnøre. Manden giver børnene det at lege med. En fisker, hvis børn lege med rebslagerens børn, får at høre om dette snørelod, låner det af rebslageren og lover ham som løn den største fisk, han fanger. Om aftenen kommer fiskerens kone med en stor rødtorsk, og da rebslagerens kone skærer den op, ligger der en skinnende ædelsten i dens mave. Børnene ere glade og lege med stenen. En rig kone i nærheden, som får nys om dette, vil se stenen og beder rebslagerens kone om at overlade hende den for andet legetøj til børnene; men rebslagerkonen siger nej. Den rige kone byder forgæves penge for stenen. Rebslageren lader ædelstenen undersøge, og det viser sig at være flere tusinde daler værd. Derpå bygger han sig et nyt og prægtigt hus. Han kan nu leve sorgfrit; thi hans børn ere voksne og kunne arbejde for ham. En dag møder han de to venner, takker den fattige for blyloddet, som denne gav ham, og byder dem begge hjem til sig. Da kommer den fattige kone, som lånte askegryden, tilbage med denne og takker for lån. Pengene ligge urørte på bunden. Den følgende dag se de tre mænd en stor fugl komme flyvende fra et fjæld; de klatre op til dens rede og finde den før omtalte pengepose.

Frásøgn: Jóhan Hendrik Matras, Kirkju

Jakob Jakobsen: ”Færøske folkesagn og æventyr”, 1898-1901

Ævintýrið er her endurgivið við stavseting Hammershaimbs.

75 AT 736, AT 841, AT 935