52
1. Det Syvende Tal er Fuldkommenheds Tal,
Den hellige Bibel bekræfte det skal,
Det Syvende Tal blev antagen saa stort,
At Syvende Dag blev til Hvile-Dag giort.
2. Skal Ugen sin rigtig’ Fuldkommenhed faa,
Siu Dage mand endelig tælle sig maa,
Hvert Syvende Aar blev til Frihedens Aar
For alle de Folk udi Canaan var.
3. Hvert Syvende Aar, da blev Trælene fri,
Hvert Syvende Aar gick mand Pløyning forbi,
Og naar mand vil tælle sig Siu gange Siu,
Fick Landet sit Jubel-Aar, kom det ihu.
4. Naar Paaske blev holden, som Herren paabød,
Da aad mand Siu Dage u-surede Brød,
Siu Dage det varet, Siu Dage blev talt,
Saaledis blev Paaske fuldkommelig holt.
5. Der Jericho skulle forstørris i Grund,
Da satte Syv Præster Basuner for Mund,
Og blæste Syv Gange paa Syvende Dag,
Saa fulde de Mure med Knag og med Brag.
6. Naar Jacob til Rachel en Kierlighed faar,
Tilbød hand at tiene for hende Syv Aar,
Der hand blev fxeret, tillagde hand Syv,
Før hand vilde tabe sin Rachel af Hue.
7. Skal Guds Folk i Canaan bygge med Fred,
Da maa de først falde Syv stercke Folk ned,
Syv slags Nationer udryddes her maa,
Saa skal de fuldkommelig Rolighed faae.
8. Hvorfore var Samson for andre saa sterck,
I Syv Hoved-Locker bestod alt det Verck,
Der Syv Hoved-Locker var raget ham af,
Da falt hand i Fiendens Hænder og Grav.
9. At Verden, som fordum i Floden forgik,
Aldelis ey skulle forlore sin Skik,
Da samlede Noa til sig i sit Buur
Syv Par udaf mange slags Fugle og Diur.
10. Gud siuntes Syv Par var mangfoldelig nok,
At Verden derved kand forøge sin Flok,
Siu parrede Fugle, Siu parrede Faar,
Siu Hiorter hos Hinderne parrede gaar.
11. Naar Gud vil Ægypten opreise paa Foed,
Siu Aar bliver Axene moden paa Rod,
Naar Gud slaar Ægypten med yderste Nød,
Da bliver Siu Aaringer Mangel paa Brød.
12. Skal Naaman ret paa sin Spedalskhed faa Bod,
Da maa hand sig dyppe Syv gange i Floed,
Sex gange var lidet, Siu gange var nok,
Saa slap hand sin forrig besmittede Rok.
13. Naar nogen sin Alder fuldkommen opnaar,
Siu gange med ti da beregnes hans Aar,
Naar Sexti de løber, og Siuti de gaar,
Da bliver mand hviide paa Locker og Haar.
14. Planeter paa Himmelen mindes vel du,
Naar du dem har regnet, da bliver de Siu,
Siu-Stiernen har Herren og bunden, saa trøst,
At ingen paa Jorden faar Knuden opløst.
15. Naar Dievelen agter at giøre dig Svig,
Da tar hand Siu Dievle i Selskab med sig,
Med samme Siu Dievle formeener hand vist,
At prøve sin’ yderste Trecker og List.
16. Skal Fader Vor læsis, som Jesus dig bad,
Da bør de Siu Bønner at følges ret ad,
Siu Bønner der fndes, tag ingen derfra,
Saa fremt din’ Begieringer nyde skal Ja.
17. Johannes i sin Aabenbaring har oc
Adskillig Siu-Tal med Bemerckelser nok,
Siu Breve hand til de Siu Biskoper skrev,
Hvor under Guds Kircke betegnet os blev.
18. Siu tilluckt’ Indseigler Apostelen saae,
Siu Skaaler med Plager, som fuldte derpaa,
Siu Engler, som gav i Basunerne Skrald,
Saa Himmelen siuntes at stande paa Fald.
19. At saadant beteigner Guds Kirckis Adfær,
Hvor hun ifra fordum har været og er,
Af Kiettere, Svermere, Voldsmænd betryckt,
Af falske Basuner tit ilde forryckt.
20. Ja Dievelen selv har forlysted sig tit,
Det Siu-Tal at bruge sig selv til Proft,
Siu Dievle har en Magdalenam besat,
Da Jesus dem drev har de hende forlat.
Det syvende tal
Norski presturin og sálmaskaldið Petter Dass (1647-1707), sum yrkti sálmin “Harra Guð, títt dýra
navn og æra”, yrkti eisini eina vísu um sjeytalið í Bíbliuni.