&
&
V
?
#
#
#
#
13
œ
œ
œ
œ
veit,
at
tá vil
œ
œ
œ
œ
veit,
at
tá vil
œ
œ
œ
œ
veit,
at
tá vil
œ
œ
œ
œ
veit,
at
tá vil
˙
œ
œ
vak -
na úr
˙
œ
œ
vak -
na úr
œ
œ
œ
œ
vak -
na úr
˙
œ
œ
vak -
na úr
.
œ
j
œ
œ œ
œ
tun - gum dva - la
œ
œ
œ
œ
tun - gum dva - la
œ
œ
œ
œ
tun - gum dva - la
œ
œ
œ
œ
tun - gum dva - la
˙
Œ
alt.
˙
Œ
alt.
˙
Œ
alt.
˙
Œ
alt.
Sól l‡sa skal um kringin vítt
og verma nálir, gle›a sinn,
og fagrir tankar skulu
í barmin sveima inn.
Tann kensla, sum nú horvin er,
skal koma aftur a›ra fer›,
og sunnanloti› l‡ggja
skal ro›a bleikan kinn.
Tí vár er lív - og lív er ríkt,
og sólin kveikir lívsins mátt,
styrkir allar sálir
og grø›ir alla sótt.
Hon okkum føra saman skal,
eg kenni ta› - eg veit ta› væl,
tí hon fær øll at gloyma
alt jar›arbundi› smátt.
Og havi eg ei sagt tær ta›,
so veitst tú, at eg elski teg;
tí ta› so manga løtu
tær søgdu eyguni. -
Tá fold er grøn, og lot er l‡tt,
eg teski ta› í oyra títt,
tí fáur skal ta› hoyra,
bert tú og sjálvur eg.
Tá lofti› litar havi› blátt,
og sólin hitar jar›arlond,
og blí›ar bárur leika
um fagurt skr‡ddu strond,
so vendist alt á annan hátt,
so veit, alt skal ver›a gott,
tí sólin, hon er vársins
hin ljósa kærleiks ond.
2.
3.
4.
5.
Tá vári› aftur grønkar lond • sí›a 2 av 2
© Føroya Skúlabókagrunnur 2006
