&
&
V
?
# # #
# # #
# # #
# # #
c
c
c
c
S
A
T
B
œ
1. Nú
œ
1. Nú
œ
1. Nú
œ
1. Nú
œ
œ
œ
œ
rin - gja klok - kur
œ
œ
œ
œ
rin - gja klok - kur
œ
œ
œ
œ
rin - gja klok - kur
œ
œ
œ
œ
rin - gja klok - kur
.
œ
j
œ
œ
œ
fri› á jør›, um
œ
œ
œ
œ
fri› á jør›, um
œ
œ
œ
œ
fri› á jør›, um
œ
œ
œ
œn
fri› á jør›, um
œ
œ
œ
œ
torp og tún, um
œ
œ
œ
œ
œ
torp og tún, um
œ
œ
œ
œ
torp og tún, um
œ
œ
œ
œ
torp og tún, um
œ
œ
œ
œ
fjall og fjør›, o,
œ
œ
œ
œ
fjall og fjør›, o,
œ
œ
œ
œ
fjall og fjør›, o,
œ
œ
œ
œ
fjall og fjør›, o,
&
&
V
?
# # #
# # #
# # #
# # #
5
œ
œ
œ
œ
l‡› nú á,
mítt
œ
œ#
œ
œ
l‡› nú á,
mítt
œ
œ
œ
œ
l‡› nú á,
mítt
.
œ
j
œ
œ
œ
l‡›
nú á,
mítt
˙
œ
œ
hjar
-
ta! Hin
œ
œ#
œ
œ
hjar
-
ta! Hin
œ
œ
œ
œ
hjar
-
ta! Hin
œ
œ
œ
œ
hjar
-
ta! Hin
œ
œ
œ
œ
stó - ra stun - din
œ
œ
œ
œ
stó - ra stun - din
œ
œ
œ
œ
stó - ra stun - din
œ
œ
œ
œ
stó - ra stun - din
.
œ
J
œ
œ
œ
ko - min er,
sum
œ
œ
œ#
œ
ko - min er,
sum
œ
œ
œ
œ
ko - min er,
sum
œ
œ
œ
œ#
ko - min er,
sum
&
&
V
?
# # #
# # #
# # #
# # #
9
œ
œ
œ
œ
sær - dum sá - lum
œ
œ
œ
œ
sær - dum sá - lum
œ
œ
œ œ
œ
sær - dum sá - lum
œ
œ
œ
œ#
sær - dum sá - lum
.
œ
j
œ
œ
œ
sæ - lu ber og
œ
œ#
œ
œ
sæ - lu ber og
œ
œ
œ
œ
sæ - lu ber og
œ
œ
œ
œ
sæ - lu ber og
œ
œ
œ
œ
bo - ›ar bjar - ging
œ
œ
œ
œ
bo - ›ar bjar - ging
œ
œ
œ
œ
bo - ›ar bjar - ging
œ
œ
œ
œ
bo - ›ar bjar - ging
˙
œ U
bjar
-
ta.
œ
œ
œ
U
bjar
-
ta.
˙
œ U
bjar
-
ta.
˙
œu
bjar
-
ta.
Jólaaftan
Or›: Edmund í Gar›i / Lag og satsur: Knút Olsen 1994
Nú ver›a vit sum børn í kvøld,
sjálvt tey, sum vóru hør› og køld,
tey gerast mild í sinni
og geva gávur, ynskja gla›,
at gle›in vitjar jóladag
øll, úti eins og inni.
So stendur stovan ljós og l‡ggj,
og burtur berast lívsins sk‡ggj,
nú sæla stund er runnin.
Ei nøkur løta kennist slík,
so d‡rdarfull, so rein og rík
– vi› jólaljósi funnin.
Ja, syng nú hesi sálmaljó›
um hann, sum kom og leg›i sló›
um hesar jar›ardalir.
Hann bey› oss bót og fragd og fri›,
eitt trygdarskjól vi› sína li›
og lei› til himnasalir.
Nú ringja klokkur fri› á jør›,
um torp og tún, um fjøll og fjør›
og inn í stovu mína.
Og er enn sál tín ørm og køld,
kom Harrin inn til tín í kvøld,
tá mátti ney›in dvína.
2.
3.
4.
5.
© Føroya Skúlabókagrunnur 2006
